CSS3 For Menu Css3Menu.com

Spørgsmål og svar

Når man lige har startet med ju jitsu, kan der være mange spørgsmål.  Her vil du finde nogle af svarene. 

giSkal jeg have en ju jitsu-dragt, for at træne ju jitsu?
Nej, det behøver du ikke. Du kan træne i almindelig løstsiddende træningstøj. Dog vil de aller fleste opdage, at en ju jitsu-dragt er langt det mest bekvæmme, at træne i. Desuden udsættes dit træningstøj for endel belastning, da der rykkes og rives noget i tøjet under træning, og en ju jitsu-dragt er designet til, og derfor beregnet til, netop den slags brug. Videre er der mange der vil sige at det giver en omstilling af tankerne, når man tager en dragt på, som gør at man fokuserer på det man nu skal lave, når man går på måtten for at træne ju jitsu.

ju jitsuHvorfor lærer man de japanske udtryk og betegnelser for teknikkerne?
Fordi teknikkerne jo skal hedde noget, og det hele kommer jo oprindeligt fra Japan! Desuden er det de samme udtryk der bliver brugt i andre japanske kampsystemer, og når man møder udøvere fra andre land på træningslejre, kan man bedre forstå instruktøren og sine medstudenter. Med andre ord er det lidt af en universalsprog for teknikkerne.

injuryForekommer der mange skader i ju jitsu?
Nej, der er faktisk færre skader i ju jitsu end i mange andre idrætsgrene. Under træning skal man være meget opmærksom på at lave tingene rigtig, sådan at ens træningspartner ikke kommer til skade – det skal jo trods alt være trygt at træne ju jitsu. Man kan måske risikere nogle blå mærker, lidt ømhed i kroppen, eller nogle skrubsår, efterhånden som man bliver ivrigere og træner mere intenst, men det gælder jo enhver form for fysisk aktivitet. En anden vigtig grund til, at der ikke forekommer mange skader, er at man indøver faldteknikker, sådan at man kan falde uden at komme til skade.

reiHvorfor bukker man til hinanden, i ju jitsu?
Et buk har mange betydninger og funktioner i ju jitsu. Når man bukker til hinanden, kan det udtrykke respekt og taknemlighed. Dette kan være taknemlighed for at træningspartneren har tillid til en, og tillader at man øver sine teknikker mod partneren. Det kan være en tak for en god træningsoplevelse. Det kan være en tak til instruktøren, for at hun eller han tager sig tid til, at forklare dig en teknik eller give dig af sine kundskaber. Men det kan også være et vigtigt signal, der siger ”nu er jeg klar” – når man bukker på vej ind på måtten, betyder det ”jeg er klar over, at her på måtten skal jeg være skærpet og opmærksom, ellers kan jeg selv eller andre komme til skade”. Når man bukker til sin træningspartner, inden man øver en teknik, betyder det ”jeg har forstået hvad jeg skal gøre, jeg ved hvad der kommer nu, jeg er klar”. Og når man bukker til træningspartneren, efter at instruktøren har sagt ”Stop”, betyder det ”teknikken er ferdig, jeg vil ikke angribe eller forsvare mig længere”. Altså er et buk en vigtig sikkerhedsmekanisme, der er nødvendig, hvis man skal træne selvforsvar sådan at det er realistisk men samtidig trygt. Det har slet intet med religion, underdanighed eller tilbedelse at gøre, som nogle tror.

 

Er der andet du undrer dig over, så spørg din instruktør, enten før eller efter træning.